FAQ
Her kan du orientere dig om de vigtigste vilkår i Business Danmarks Lønsikring. Husk, at det er de fulde forsikringsbetingelser, som gælder for forsikringen!
Q: Dækker min lønsikring som a-kassen?
A: Nej, der vil være enkelte tilfælde, hvor du har ret til dagpenge, men ikke kan få udbetalt Lønsikring. Her kan du se de vigtigste undtagelser hvor lønsikringen ikke dækker, hvis du:
- selv har opsagt din stilling, uanset årsag, eller berettiget er blevet bortvist* af din arbejdsgiver
- bliver pålagt eller omfattet af enhver form for:
- ændrede/nye arbejdsvilkår hvor du f.eks. får ny stillingsbetingelse og / eller lavere løn
- afskedigelse og tilbud om genansættelse på lavere arbejdstid og/eller lavere løn
- har nægtet at efterkomme rimelige og lovlige anvisninger fra din arbejdsgiver
- ophører i dit ansættelsesforhold som følge enhver form for tidsbegrænset ansættelse
- bliver ledig som følge af arrest, frihedsberøvelse el. lign.,
- foretager forsætlige, strafbare eller groft uagtsomme handlinger eller undladelser fra din side
Q: Er der nogle automatiske ændringer i min forsikring?
A: Ja, hvis din lønsikring er oprettet med en dækningsperiode på 12 måneder, så vil forsikringspræmien og dækningsperioden ændres ved følgende alder:
Når du fylder 55 år vil:
• forsikringspræmien stige med 10 %
• dækningsperioden nedsættes til 270 dage
Når du fylder 60 år vil:
• forsikringspræmien stige med 25 %
• dækningsperioden nedsættes til 180 dage
Hvis din lønsikring er oprettet med 6 måneders dækningsperiode, sker der ingen ændringer i dækningsperioden.
Business Danmark Lønsikring dækker til den måned, hvori du fylder 65 år.
Q: Er der nogen selvrisikoperiode før jeg får min ydelse udbetalt?
A: Den selvrisikoperiode som du valgte ved oprettelsen af forsikringen fremgår af din forsikringspolice. Du kan i forsikringsportalen under Min lønsikring finde en kopi af din forsikringspolice
Q: Hvordan fungerer Business Danmark Lønsikring?
A: Lønsikringen fungerer som et klippekort. Hvis du bliver ufrivillig ledig eller uarbejdsdygtig, ud over en eventuel valgt selvrisikoperiode, betales en ydelse for det antal dage du er ufrivillig ledig eller uarbejdsdygtig.
For hver udbetalingsperiode* med ufrivillig ledighed og/eller uarbejdsdygtighed kan der maksimalt udbetales for 360 dage. (Maksimum 12 forsikringsydelser) Se din police for din valgte dækningsperiode.
For at opnå ret til en ny udbetalingsperiode af maksimalt 12 forsikringsydelser gælder følgende for:
- Lønmodtagere - du skal igen have været beskæftiget, som fastansat lønmodtager i mindst 6 sammenhængende måneder og aflønnet for mindst 80 timer pr. måned, før du kan anmode om en ny udbetalingsperiode.
- Selvstændige - du skal have drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i mindst 6 sammenhængende måneder i mindst 130 timer pr. måned, før du kan anmode om en ny udbetalingsperiode.
I forsikringens løbetid kan der maksimum udbetales for 1.080 dage, hvilket svarer til maksimum 36 forsikringsydelser
Q: Hvem kan tegne Business Danmark Lønsikring?
A: For at købe en ny eller forhøje en eksisterende lønsikring skal du:
- være mindst 18 år og under 60 år ved startdatoen eller ved ændringsdatoen for lønsikringen
- have fast bopæl i Danmark og have et dansk CPR-nummer
- være fastansat som lønmodtager* i Danmark (ekskl. Grønland og Færøerne) og aflønnet for mindst 80 timer om måneden i mindst 6 sammenhængende måneder umiddelbart før køb eller ændring af lønsikringen, og dermed ikke selvstændig erhvervsdrivende*, vikar, ansat i fleksjob eller i job med løntilskud
- være medlem af Business Danmark i hele lønsikringens løbetid
- være uden kendskab til ledighed og ikke have eller burde have kendskab til kommende ledighed.
I hele forsikringstiden* er du forpligtet til straks at orientere MMA, hvis du:
- ændrer status fra lønmodtager* til selvstændigt erhvervsdrivende*
- ikke længere er bosat i Danmark eller har taget arbejde uden for Danmark
- ophører med at være medlem af Business Danmark
Vurderingen af, om du er lønmodtager* eller selvstændig erhvervsdrivende* afgøres efter reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovgivningen, samt de for denne forsikring særskilte definitioner i afsnittet ”ordforklaringer”
Har du en lignende forsikring i et andet forsikringsselskab, kan du overføre din anciennitet. Med lignende forsikring menes samme ydelse, selvrisikoperiode og udbetalingsperiode.
Q: Hvordan er du stillet, hvis du er selvstændig?
A: Selvstændige erhvervsdrivende kan ikke omfattes af forsikringen. Du er selvstændig, når du gennem din ejerandel, aktionæraftale eller lign. har mulighed for at udøve bestemmende indflydelse over beslutninger i det selskab, hvori du er ansat. Ved vurderingen af om forsikrede, er selvstændig, henvises til de til enhver tid gældende regler i arbejdsløshedslovgivningen.
Q: Hvornår starter forsikringen?
A: Forsikringens startdato er den 1. i førstkommende måned efter tegningen.
Forsikringsdækningen for ufrivillig ledighed starter efter udløb af din kvalifikationsperiode som er på 6 eller 9 måneder efter startdatoen. Din kvalifikationsperiode fremgår af din forsikringspolice Det betyder at ufrivillig ledighed, der indtræder:
- inden for kvalifikationsperioden, som er de første 6 eller 9 måneder efter forsikringen er trådt i kraft - eller
- som følge af opsigelse - samt enhver form for mundtligt eller skriftligt besked om, at du med overvejende sandsynlighed bliver ledig - der afgives inden for kvalifikationsperioden i de første 6 eller 9 måneder efter forsikringens start dato ikke er omfattet af forsikringen og kan derfor ikke medføre ret til udbetaling af forsikringsydelser
Forsikringsdækningen for uarbejdsdygtighed starter 1 måned efter startdatoen. Det betyder at uarbejdsdygtighed, der indtræder:
- inden for kvalifikationsperioden som er den første måned efter forsikringen er trådt i kraft
- og skyldes sygdom, som har vist de første symptomer før forsikringens startdato
- og skyldes sygdom, som direkte eller indirekte er en følge af sygdom eller personskade, som du var, eller burde have været bekendt med før forsikringens tegning ikke er omfattet af forsikringen og kan derfor ikke medføre ret til udbetaling af forsikringsydelser.
Q: Forsikringsdækning ved ledighed?
A: Forsikringen dækker ved ufrivillig ledighed, når du:
- er opsagt og ufrivilligt ledig
- har været fastansat i mere end 80 timer om måneden de seneste 6 måneder, inden du blev ledig
- er tilmeldt dit lokale jobcenter og står til rådighed for arbejdsmarkedet
- har modtaget din opsigelse efter udløb af kvalifikationsperioden, som er de første 6 eller 9 måneder efter forsikringen er trådt i kraft.
Forsikringen dækker ikke, hvis ledigheden skyldes:
- at du selv har sagt dit job op
- at du er blevet bortvist berettiget
- at du opsiges inden din kvalifikationsperiode er overstået
- at dine arbejdsforhold er ændret af arbejdsgiver, og du på den baggrund frivilligt vælger at fratræde, uagtet at ændringerne er marginale
- at opsigelsen skyldes stress eller psykiske lidelser medmindre lidelsen er diagnosticeret af en speciallæge i psykiatr
- hiv, aids, krig, terrorhandlinger, alkohol- og narkotikamisbrug samt kriminelle handlinger
Q: Forsikringsdækning ved uarbejdsdygtighed?
A: Forsikringen dækker ved uarbejdsdygtighed, når:
- du har erklæring fra lægen, som dokumenterer, at du er uarbejdsdygtig og under lægebehandling
- de første symptomer på sygdommen er opstået senere end 30 dage efter startdatoen
- du modtager sygedagpenge
Forsikringen dækker ikke, når uarbejdsdygtigheden skyldes:
- en tidligere sygdom eller ulykke du har, eller burde have kendskab til før forsikringens ikrafttrædelse
- uarbejdsdygtighed, der er opstået som en direkte eller indirekte følge af sygdom eller personskade, som du var, eller burde have været bekendt med før forsikringens ikrafttrædelse
- hiv, aids, krig, terror, alkohol- og narkotikamisbrug, radioaktiv stråling m.m.
Q: Hvor meget kan jeg få udbetalt?
A: Uanset den valgte forsikringssum kan du kan maksimalt få udbetalt 90 % af den hidtidige indkomst inklusiv ydelse fra din a-kasse.
Q: Hidtidig indkomst?
A: Når der skal udbetales fra forsikringen, vil indkomsten, der ligger til grund for forsikringsdækningen, blive beregnet efter de til enhver tid gældende regler i arbejdsløshedsforsikringsloven.
Det er din indberettede løn til e-indkomstregisteret, som bestemmer grundlaget for 90 % beregningen. Du kan benytte de 12 måneder med den højeste indkomst, inden for de seneste 24 måneder til beregning af hidtidig indkomst.
Hidtidig indkomst inkluderer fast løn, fri bil, fri telefon og provision, når det fremgår af din lønseddel og du svarer skat af beløbene. Arbejdsgiverbetalt pension skal ikke medregnes i den hidtidige indkomst, men eget bidrag til pension kan medregnes.
Sker der ændringer i din indkomst i forsikringens løbetid, bør du tilpasse forsikringsydelsen, så den er passer til dine aktuelle lønforhold.
Q: Skat?
A: Præmien til ledighedsdækningen udgør 95 % af den samlede præmie og er fradragsberettiget. Fra indkomståret 2024 er der kun fradragsret hvis du betaler et a-kasse bidrag på mindst 1.300 kr. Vi indberetter den indbetalte præmie til SKAT. Udbetalinger ved ledighed er skattepligtige.
Q: Udbetaling?
A: Du kan modtage forsikringsydelser når den valgte selvrisikoperiode er udløbet. Efter selvrisikoperioden kan du få udbetaling fra forsikringen i det antal dage, du modtager dagpenge. Forsikringsydelsen der udbetales kan maksimalt udgøre 90 % af den hidtidige indkomst.
Ved ufrivillig ledighed er forsikringsydelsen skattepligtig, ved uarbejdsdygtighed udbetales 50 % af forsikringsydelsen som skattefri ydelse.
Q: Midlertidigt arbejde?
A: Får du midlertidigt arbejde i en udbetalingsperiode stopper udbetalingen. Du kan påtage dig midlertidigt arbejde i op til 12 måneder ad gangen, mod forudgående godkendelse af forsikringsselskabet.
Efter afslutning af det midlertidige arbejde (maks. 12 mdr.) kan udbetalingerne fortsætte.
Q: Hvis du ønsker at forhøje eller nedsætte din forsikringssum?
A: Du kan ændre din forsikringssum i Forsikringsportalen under ”Min Lønsikring” i topmenuen. Ved følgende ændringer begynder en ny kvalifikationsperiode på 6 måneder for den del af lønsikringen, der ændres:
- forhøjelse af forsikringsydelsen
- forhøjelse af udbetalingsperioden*
- nedsættelse af selvrisikoperioden*
Det betyder, at du skal betale til den nye forsikringsdækning i 6 måneder, før du kan få udbetalt den forbedrede forsikringsdækning.
Ændringer bevirker, at lønsikringen fortsætter med de forsikringsbetingelser, der gælder på ændringstidspunktet.
Scenarier efter du har forhøjet din forsikringssum:
- Du modtager en opsigelse efter, du har betalt den nye forsikringspræmie i mere end 6 måneder:
- Den forhøjede forsikringssum udbetales
- Den forhøjede forsikringssum udbetales
- Du modtager en opsigelse tidligere end 6 måneder fra ændringsdatoen - opsigelsesperioden på jobbet udløber mere end 6 måneder efter:
- Den oprindelige forsikringssum før forhøjelsen udbetales
- Den oprindelige forsikringssum før forhøjelsen udbetales
- Du modtager en opsigelse tidligere end 6 måneder fra ændringsdatoen - opsigelsesperioden på jobbet udløber ligeledes tidligere end 6 måneder fra ændringsdatoen:
- Den oprindelige forsikringssum før forhøjelsen udbetales
Bliver du uarbejdsdygtig, kan du få udbetaling, efter en kvalifikationsperiode på 1 måned – dvs. når du har betalt den forhøjede præmie i 1 måned.
Q: Hvis du mister jobbet?
A: Bliver du opsagt, kan du anmelde ledighed til forsikringsselskabet her
Når du har fået udbetalt det maksimale antal forsikringsydelser i din ledighedsperiode, kan du igen få udbetalinger, når du har været fastansat som lønmodtager og aflønnet for mindst 80 timer om måneden i mere end 6 sammenhængende måneder. Kommer du i arbejde, mens du modtager udbetaling fra forsikringen, og bliver opsagt igen inden for 6 måneder, f.eks. efter en prøvetidsperiode, gælder ledighedsperioden før og efter denne ansættelse, som én ledighedsperiode. Det betyder, at de resterende udbetalinger kan udbetales uden, at der gælder en ny selvrisiko.
Q: Jeg er opsagt og har ikke nået at betale til forsikringen i 6 eller 9 måneder?
A: Er du blevet opsagt eller har fået kendskab til kommende ledighed, inden udløb af kvalifikationsperioden på 6 eller 9 måneder, kan du ikke få udbetalinger fra forsikringen i denne ledighedsperiode.
Q: Jeg er blevet rask efter en periode, hvor jeg var uarbejdsdygtig?
A: Modtager du forsikringsydelser for uarbejdsdygtighed og bliver raskmeldt, skal du oplyse det til forsikringsselskabet. Opfylder du kravene for at få udbetalinger for ufrivillig ledighed, fortsætter udbetalingen, såfremt der er flere forsikringsydelser tilbage. Den samlede udbetalingsperiode tæller fra da du blev uarbejdsdygtig.
Q: Jeg er blevet uarbejdsdygtig under ledighedsperiode?
A: Er du blevet uarbejdsdygtig under ledighedsperiode, skal du anmelde dette til forsikringsselskabet her. Opfylder du kravene for at få udbetalinger for uarbejdsdygtighed, fortsætter udbetalingerne såfremt der er flere forsikringsydelser tilbage. Den samlede udbetalingsperiode tæller fra du blev ledig.
Q: Ferie?
A: Du kan ikke få udbetaling fra lønsikringen, når du holder ferie, fordi du ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Q: Er du ikke medlem af Business Danmarks Fagforening?
A: For at tegne lønsikringen skal du være medlem af Business Danmarks Fagforening.
Er du ikke er medlem af a-kassen, kan det være en fordel at forsikre en større del af din løn, for at modtage det samme beløb, som hvis du er medlem af en a-kasse.
Q: Garantifond
A: Forsikringsselskabet AmTrust International Underwriters DAC er medlem af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.
Hvis AmTrust International Underwriters DAC går konkurs dækker Garantifonden dine månedlige ydelser.
Q: Hvordan klager du over en afgørelse til BD Lønsikring?
A: I første omgang vil vi bede dig henvende dig til Business Danmark Lønsikring / MMA A/S, med anmodning om at revurdere afgørelsen. Hvis du ikke er tilfreds med resultatet efter henvendelsen, kan du klage til Business Danmark klagenævn.
Klagen skal sendes til Business Danmark Klagenævn, Roskildevej 328, 2610 Rødovre, eller pr. mail til bd.lonsikring@mmc.com. (se forsikringsbetingelserne)
Endvidere kan din klage indbringes for Ankenævnet for Forsikring.
Du kan klage online på www.ankeforsikring.dk. Der skal betales et gebyr, som er fastsat af Ankenævnet.
Q: Hvordan klager jeg over Marsh McLennan Agency A/S?
A: Enhver klage over forsikringsdækningen eller en skade kan anmeldes til den klageansvarlige hos Marsh McLennan Agency A/S, som er forsikringsselskabets klagerepræsentant i Danmark. Klagen kan fremsendes til:
Den klageansvarlige
Marsh McLennan Agency A/S
Tromsøgade 2, 1.
2100 København Ø
mail: compliancedenmark@mmc.com
Opdateret 1. december 2023